Det Nye Lyngby Stadion

Vores vision

UDGIVET: 27.01.2022   I   TEKST: Kristian Maimann   I   FOTO & Illustrationer: CF Møller Architects   I   GRAFIK: Daniel Carle

Alle billeder og illustrationer er visualiseringer – der tages derfor forbehold for ændringer i det samlede projekt

vision

Vores vision er et samlende stadion i en levende Idrætsby. Et stadion, der bygger videre på den stærke sammenhængskraft i Lyngby Idrætsby – og udvikler stadion fra at være et fortidslevn kun for fodboldinteresserede til at være et dynamisk, moderne område for borgere i alle aldre.

Fanzone

1 of 7

Legeplads

2 of 7

Studieboliger

3 of 7

Klubhus

4 of 7

Seniorboliger

5 of 7

Overdækket sydtribune

6 of 7

Nye loungefaciliteter

7 of 7

Et stadion for Alle.

For børnene

Der boltrer sig i fanzone og på stadions nye legeplads – og møder deres lokale helte til en svedig high-five.

For de unge

Der bor på stadion og studerer på DTU – og mødes på atletikbanen til morgenløbetur.

For familierne

Der bruger idrætsbyens mangfoldige tilbud og mødes med naboerne til kamp om søndagen.

For seniorerne

Der får glæde og gavn af en aktiv hverdag med kort vej til idræt, bevægelse og rekreative områder.

Et levende sted fyldt med foreningsliv, kultur, idræt og fodbold på højeste niveau.

STADIONFACILITETER

LYNGBYS NYE
SPORTSGADE

Sportsgaden ligger kilet ind mellem det nye stadionbyggeri og resten af idrætsbyens faciliteter. Et sted mange går igennem – men få tænker over. Det ændrer vi.

Integreret LED-belysning gør, at stadionområdet kan skifte farve afhængig af event eller lejlighed. Kongeblå til hjemmekamp. Dannebrogsfarver på Grundlovsdag. Og regnbuefarver i Pride Week.  

DAGLIG BELYSNING
KONGEBLÅ STEMNING
Dannebrogsfarver
Pride week
Previous slide
Next slide

Vi ønsker at fastholde Lyngby Stadion som et intimt og hyggeligt stadion.
Et "Familiestadion"

Østtribune

Østtribunen opgraderes med loungefaciliteter til min. 500 spisende gæster, eget køkken og tilhørende café med offentlig adgang.

De nye loungefaciliteter mere end fordobler kapaciteten for spisende gæster – og sikrer dermed Lyngby Boldklubs kommercielle muligheder fremadrettet.

Lokalerne indrettes til multifunktionelle formål, der gør det muligt for virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger og andre at benytte lokalefaciliteterne til eksterne møder, konferencer og lignende.

FREMTIDENS KLUBHUS

Det ikoniske klubhus er et meget vigtigt sted for fodbolden i Lyngby. 

Klubhuset bibeholdes, men gennemrenoveres og opgraderes til et moderne fodboldhus, hvor de sportslige afdelinger på tværs af elite, akademi og bredde fortsat har gavn af den helt unikke sammenhængskraft, der er i klubben.

Den kommercielle afdeling genplaceres i nye lokaler på Østtribunen, ligesom en række funktioner i huset rykkes andetsteds på stadion – det skaber plads og muligheder for at opføre de faciliteter, som klubben mangler.

DANMARKS BEDSTE FAMILIESTADION

Lyngby Boldklub har en ambition om at skabe Danmarks bedste familiestadionoplevelse.

Klubben nyder stor opbakning fra de lokale familier og børn, og denne målgruppe sættes der yderligere fokus på med en udvidelse af den eksisterende Fanzone, samt opførsel af en tilhørende legeplads. (illustreret på billedet)

En del af Fanzone-området bliver overdækket af tribunetaget på Nordtribunen. Konceptet er forsat en åben eventplads med mulighed for at gennemføre alt fra Fastelavn til Oktoberfest for tilskuerne på Lyngby Stadion.

STADIONOMRÅDET

For såvel boliger som erhverv er det vores klare ambition, at beboere og brugere i dagligdagen skal føle sig tæt forankret i Idrætsbyens muligheder, og samtidig føle de bor eller arbejder i en kulturel oase.

Studieboliger

Som en del af byggeriet i den nordlige ende opføres i alt 188 studieboliger.

Studieboligerne er inddelt i tre bygninger, som er forbundet af en let konstruktion med trappe, elevator, en vinterhave og en åben terrasse. Alle bygninger har åbne fællesrum på hver etage og indeholder et mix af et- og to-personers lejligheder.

1
Studieboliger
1
m2 boligbyggeri i alt
Seniorboliger
1
Seniorboliger
1
m2 boligbyggeri i alt

I den sydlige ende ud mod Badeparken opføres moderne, rummelige seniorboliger i 1., 2. og 3. etageplan. Seniorboligerne bliver 3-værelses lejligheder på 72 m2. 

Seniorboligerne deler desuden adgangen til en fælles gårdhave, hvor fællesskabet kan dyrkes.

Udadvendte funktioner

Sundheds- og motorikhus

I den sydlige ende i stueplan opføres kommunens nye sundheds- og motorikhus.

Huset opføres i ét plan som en integreret del af byggeriet.

Café

Caféen på Østtribunen bliver i hverdagen et samlingspunkt i idrætsbyen. Både for de forældre, hvis børn går til idræt eller besøger idrætsbyen med barnevognen. Men også for foreningerne, der her kan mødes til fællesspisninger og sociale arrangementer.

Breddeafdeling

Lyngby Boldklub af 1921 – breddeafdelingen – vil naturligvis fortsat have hjemsted på Lyngby Stadion. Breddeafdelingen får kontor og faciliteter i det renoverede klubhus.

Den videre proces

Inden ombygningen af Lyngby Stadion kan blive en realitet, skal der tilvejebringes ny lokalplan med henblik på realisering af skitseprojektet.

Februar 2022 indgåelse af betinget købsaftale

Foråret 2022 – udarbejdelse af plangrundlag og borgerdialog

Efteråret 2022 – politisk behandling af plangrundlag og borgerdialog

Primo 2024 – politisk behandling af forslag til ny lokalplan

Medio 2024 – 8 ugers høring af lokalplanforslag og borgerdialog

Ultimo 2024 – kommunalbestyrelsen behandler endelig vedtagelse af lokalplan

Herefter følger byggetilladelse og en byggeperiode før det endelige projekt står klar.

Opdateret d. 08-12-2023

Lyngby Boldklub

Norstad

CF Møller Architects

MOE

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products